 |
|
Dansk utgave
Sex - ja tak!
Af Gro Isachsen
Høst
og Søn forlag
2001 og 2003 (pocket)
|
|
|
Forord
Af psykolog og sexolog Sanne Neergaard
Lige steget ud av armene på ham, jeg begærer og
elsker, nykysset, nykælet og nybollet ser jeg med selv
i spejlet. Det er som at se på den dejligste rosenbusk
i fuld blomstring. Min krop og mit ansigt lyser af velvære,
fordi jeg er blevet behandlet smukt og godt. Jeg er mæt
og tilfreds, som efter et udsøkt måltid med mine
bedste livretter. I sådanne øjeblikke ved jeg
med sikkerhet, at jeg er tæt på det, der kaldes
lykkelig.
Få timer inden kan jeg have været trist og tung.
Måske følt mig revet midt over af savnet efter
en at holde af og elske med, mørk i humøret
af mangel på hengivelse og kropskontakt.
Sex og samvær har en magisk virkning på os. Alle
ved, at blomsterhaven går ud, hvis den ikke får
vand. Sådan er det også med os mennesker, dog
visner vi ikke til døde uden hengivelse og sex, vi
kan godt leve uden. Men læg mærke til den ganske
særlige tilfredshed og glæde mennesker,
der bliver elsket og begæret, udstråler
et lys, der forudsætter et møde mellem køn
og kroppe. Verden er ikke retfærdig, nogen har en kæreste,
andre har ingen, det ændrer ikke på, at god sex
udretter mirakler og får os til at strutte af liv.
Jeg ved, at god sex er sundt, ligesom jeg ved, at frisk luft,
solskin, modne jordbær, en fisk og et stykke kød,
en kærlig familie, en ven, mængder af latter og
moderat alvor, er med til at bibringe os et variert og meningsfyldt
liv. Og har man ingen at dyrke sex med, så har man i
alt fald sig selv, for alle er født med behov og evne
til at sanse og nyde alt det, vi nu hver især synes
er dejligt, også seksuelt.
Vi mennesker bliver, som vi er blevet behandlet. Er vi som
børn taget i hånden og fulgt ud i naturen til
blomster, fugle, træer og buske, så kommer vi
at kende og elske naturen og til at betragte den som noget
dyrebart, vi både skal værne og kan boltre os
i. Vokser vi op i et hjem, hvor der koges, bages og tilberedes
den dejligste mad, bliver vi kendere af alt det, der smager
og bekommer os på bedste måde, og får et
afslappet, naturligt forhold til mæthet og sult.
Sådan er det også med krop og seksualitet. Er
vi blevet fortalt, og har vi hos vore voksne set, at sex er
en selvfølgelig og dejlig del af livets mange mulighetder,
vil vores seksuelle identitet folde sig ud, stærk og
sund, til stor nydelse og glæde resten af livet. I forskellige
livsfaser vil vi uden tøven eksperimentere og udvikle
os og gå til og fra seksualiteten, som vi går
til og fra alt muligt andet, der hører livet til.
Det er langtfra vilkårene for alle. Mange er vokset
op med fortielser og direkte skræmmebilleder af sex,
der har givet dem et uafslappet og hæmmet forhold til
deres egen og andre seksualitet. De bakser med det, der kunne
være så godt, men faktisk sjældent bliver
det, fordi det ikke lykkes dem at leve deres lyst fuldt ud.
Usynlige pegefingre og indre stemmer gør dem skamfulde
og nydelsen begrænset.
Gro Isachsens bog, Sex - ja tak! er en gave til alle, der
har lyst til at vide mere om, hvordan sexlivet kan være,
når vi tør give det fuld skrue. At læse
den er som at holde en klog, varm og tilladende mor i hånden,
mens vi tager de første prøvende skridt ud i
den store verden fyldt med alt det sjove, nye og dejlige,
der findes i seksualiteten. Hun fortæller, forklarer,
underviser og giver lov på en måde, der gør
os nysgerrige og trygge, selv ved det ukendte. For mange år
siden var der en bog, som hed Hvordan mor? Gro Isachsens bog
er et topkvalificeret moderne svar: SÅDAN DU!
Skovshoved, sommeren 2001
Sanne Neergaard
|